Jul under besættelsen

Overlay

22. november 2019

af Martin Arthur

Andre kulturaktiviteter

Lyder kartoffelmarcipan, falsk chokolade og havregrynskugler som lækkert juleknas? Nok ikke i nutidens øre, men det var virkeligheden i juletiden under besættelsen.

Jul under besættelsen var ligesom resten af hverdagen mærket af mangelsituationen. Selvom mange sparede deres rationeringsmærker til højtiden og ekstra rationeringer op jul, så måtte man nøjes med lidt anderledes juleknas under besættelsen og årene efter, men opfindsomme husmødre gjorde deres bedste og fandt på nye opskrifter som erstatning for de elskede julegodter.

Besøg Bunkermuseum Hanstholm i weekenden 23-24 november 2019 og lær meget mere om juletiden under besættelsen. I denne anledning serverer vi smagsprøver på ‘rationerings-juleknas’, fortæller om juleoplevelser under besættelsen og laver et værksted for tidstypisk julepynt og hjemmelavede gaver.

Juletræsmoden ændrede sig også under besættelsen. Forinden var tidens mode en masse glaspynt på grenene. Glaskugler og glasfigurer importerede man fra Tyskland. I mange familier kom glaskuglerne til at hænge side om side med lametta og guirlander i gulv og sølv, som ligeledes blev importeret fra Tyskland fra omkring 1910. På grund af besættelsen blev det tyske julepynt i disse år mindre populær og mere nationalistisk med flettede julehjerter i rød og hvid og danske flag. Hjemmelavede julegaver var også en betingelse for de fleste under besættelsen. Her var genbrug og opfindsomhed en nødvendighed. Vi stiller ting og sager til rådighed, så man kan tage en lille hjemmelavet julegave med hjem.
 
Vi håber, at en masse vil lægge vejen forbi Bunkermuseum Hanstholm til ‘Jul under besættelsen’.

Tilbage til oversigten »

Del med dine venner!