Skovgaard og Steinicke

overlay
  • skaermbillede2019-10-03kl.13.22.22.png
  • skaermbillede2019-10-03kl.13.17.41.png

Kunstudstilling med værker af Peter Skovgaard (maleri og grafik m.m.) og Frode Steinicke (skulptur).

PETER SKOVGAARD

Peter Skovgaard er født i København i 1960, og er en anerkendt og afholdt kunstner både i ind- og udland.
Han har altid gået sine egne veje uden at benytte sig af de traditionelle kunstskoler og censurerede udstillinger, og hans kunstneriske udtryk er spontant, ekspressionistisk, og som oftest ikke figurativt. De abstrakte malerier er kendetegnet ved store, bløde, nærmest organiske strøg i et unikt flow og med overbevisende farvesans. Sine steder kan han minde om Asger Jorn og Per Kirkeby, især sidstnævnte mht. farvevalget, som oftest er jordfarver, komplementeret af enkelte mere klare farver. Og så er der altid meget sort, gråt og hvidt i strøgene, dette går som en særlig tråd igennem hans værk. Således er hans værker på sin vis nordiske i tonen, men farverne er ikke entydigt nordiske, idet de også inkorporerer sydlandske toner, i et harmonisk og dog kontrastfyldt samspil.

At skabe gode og holdbare abstrakte værker er en kunst, og dén kan Peter Skovgaard. Det bløde flow og de afstemte farver er afholdt af mange og med god grund, for her er virkelig tale om en nulevende, dansk mester udi abstrakt maleri. Vi har ikke så mange – men her er én af dem.

Peter Skovgaard, der bor i Aarhus og Berlin, har udstillet på
en lang række gallerier samt censurerede udstillinger, såvel solo- som
gruppe-udstillinger i ind- og udland, bla. hos Galerie Wolfsen, Aalborg,
samt i Oslo, Italien, London, Amsterdam, Berlin og Marseille.

Kilde: Artwolfsen

FRODE STEINICKE

Den rumlige og formmæssige afsøgning hos Steinicke finder ofte sted som systematiske eksperimenter over en gennemgående skulpturel grundform. Det, som fører Steinicke videre og inspirerer ham, er ofte de skulpturer, som allerede er skabt. Med kunsthistoriker Anne Mette Svenningsens ord: “For Steinickes vedkommende opstår skulpturerne af hans interesse for det at se. Det er formerne og linjernes vekslen med baggrunden, luften og rummet, der er interessant. Netop rum og tid blev fremskrevet som grundelementerne i den konstruktivistiske kunst: Luften, det rum vi omgiver os med og ånder i til daglig, er ikke et skabt rum (…), det er snarere formløst og ubegribeligt som rum før skulpturen eller arkitekturen giver det form.” Således funderede den danske konstruktivist Robert Jacobsen over forholdet mellem skulptur og rum.

Tidspunkt

  • 18. oktober 2019
    13:00 - 17:00
  • 19. oktober 2019
    11:00 - 13:00
  • 20. oktober 2019
    13:00 - 16:00

Sted

Det Gamle Rådhus, Store Torv, 7700 Thisted

Filer

Ingen filer

Arrangementet er oprettet af Peder Schjødt-Pedersen, [email protected]