Landsbyteatret opfører ”En fantasi” af Kaj Nissen

overlayunavngivet.jpg

”En fantasi” er en fantasi over seks eventyrfigurer af H.C. Andersen. De fortæller alle deres historie, og de er ikke altid helt enige med H.C. Andersen i, hvad der skete.

De medvirkende er Britta Johannesen som Tepotten, Heidi Søgaard Madsen som Havfruen, Karen Thing Thomsen som Heksen fra Fyrtøjet, Karina Krogh som Snedronningen, Kirsti Grud Enevoldsen som Pigen med de røde sko og Linda Langballe Christensen som Vaskekonen fra ”Hun duede ikke”.

Musikken har en særlig vigtig rolle i forestillingen. Det er Thymusik arrangeret og fremført af rigsspillemanden Kristian Bugge på violin.

Helga Jensen og Bodil Errebo Nielsen står for kostumer, og Eigil Enevoldsen og Rune Overgaard for teknik og lys og Helle Bisgård for koreografi.

Forestillingen er bearbejdet og instrueret af Jakob Oschlag.

Forestillingen vises to gange. Kl. 15 er der kaffe efter forestillingen, og kl.19.30 er der solo-koncert med Kristian Bugge, der bl.a. fortæller om og spiller de Thymelodier, der indgår i forestillingen.

Forestillingen er ikke egnet for mindre børn.

Landsbyteatret blev grundlagt 2002, og den første forestilling var det irske skuespil ”En brud så smuk” af John B. Keane. Den havde premiere i Hørdum og blev opført flere steder i Thy. 2003 modtog Landsbyteatret Arne og Anna Aabenhus’ pris. 2008 opførte Landsbyteatret ”Al min sorg og al min glæde” af Kaj Nissen efter livsmotiver hos Johan Skjoldborg. Forestillingen deltog på den nordisk-baltiske festival NEATA i 2009.

Tidspunkt

  • 16. februar 2020
    15:00 - 17:00
  • 16. februar 2020
    19:30 - 22:00

Sted

Sønderhå/Hørsted Kulturcenterr, Legindvej 84, 7752 Snedsted

97939085

Filer

Ingen filer

Arrangementet er oprettet af Bodil Errebo Nielsen, [email protected]