Børnekulturnatten 2019

overlayuntitled-2.png

Årets tema er ’Fantasiens øje’.

Traditionen tro er der masser af børneaktiviteter over hele byen. Tag hinanden i hænderne og kom med på en fantasifuld rejse.

Kl. 16.00: Tyvstart på UCN.

Kl. 18.00: Åbningsevent med musik på Store Torv. Tag gerne madpakke med.

KL. 18.30-21.00: Masser af aktiviteter over hele byen. Se mere nedenfor.

KL. 21.15: Fakkeltog fra biblioteket til Store Torv anført af FDF-orkesteret.

UCN
Se med egne øjne, hvordan pædagogstuderende – hold S19 – har forvandlet huset og kom og brug din fantasi sammen med os. Bemærk, vi har åbent fra 16:00-20:00.
Lerpyttervej 43

Thisted Børnefilmklub og Kino 1-2-3
Det store lærred er filmverdenens øje til fantasien – se film i fællesskab i ly af mørket. Gratis popcorn. Sidste omgang kortfilm starter kl. 20:30.
Kino 1-2-3, Håndværkertorv 9-11

KFUM/K
Gå gennem orkanens øje til den mørke kælder. Lav et fantasidyr på 1. sal og nyd en vaffel, kaffe og saftevand i stueetagen.
Rosenkrantzgade 6

Thisted Kirke
Kom og se Thisted Kirke gennem fantasiens øje, hvor lys og billeder skaber nye stemninger i vores gamle kirke. Der er kreative workshops, hvor I skal finde ud af, hvilken farve Gud er? Og hvad Guds øje ser i jer? I kan komme i kirketårnet, høre fantasifuld musik og bibelhistorie og få lækre, spiselige overraskelser foran kirken.
Vestergade 3

Thy Teater
Få øje på den teaterplakat, som du bedst kan lide og tag den med hjem.
Frederiksgade 5

FDF
Kom til ’Fantasiens øje’ hvor vi tænder bålet og laver sjove, skøre og anderledes aktiviteter til alle aldre.
Zacko, Møllevej 24A

Museum Thy
J.P. Jacobsen sidder med sit store overskæg og holder øje med Thisted i gamle dage. Mon du kan finde svaret på spørgsmålet i udstillingen og vinde præmien?
Jernbanegade 4

Billedskolen i Thy
Vi har et godt øje til dig! Du får helt sikkert brug for både din fantasi og for at se dig godt for. Tag hele familien med og find ud af hvordan.
Plantagehuset, Plantagevej 18, 2. sal

KulturRummet
Tag en tur med Kulturrumsskibet.
Thisted Bibliotek, Tingstrupvej 19

Det Danske Spejderkorps
Vi byder velkommen til at lade fantasien flyve i trækronerne i skoven i Thisted. Find os på en plads i skoven. Følg stien nedad i Christiansgave fra indgangen lige overfor biblioteket. Når du ser bålet, har du fundet os. Vi byder alle på selvlavede pandekager og saft.
Christiansgave

Kulturtjeneste Thy
I løbet af uge 37 besøger professionelle kunstnere dagtilbud og skoler i Thisted Kommune for sammen med børnene at udforske ’Fantasiens øje’. Her kan du opleve nogle af børnenes mange kreationer.
Kultursalen, Thisted Musikskole, Tingstrupvej 17

Vær med på Instagram her: http://bit.ly/2u4evY7

Se projektfilmen fra sidste år her: https://bit.ly/2XMRze2

Tidspunkt

  • 13. september 2019
    16:00

Sted

Thisted By, Store Torv, 7700 Thisted

Filer

Ingen filer

Arrangementet er oprettet af Martin Arthur Andersen, [email protected]