Overlay

Turist i Thy

Thy har alt det, man drømmer om som turist!

Først og fremmest en overdådig natur - nogle steder blid, andre steder vild og barsk. Den giver enestående mulighed for naturoplevelser og aktiv ferie i frisk og ren luft. Det er ikke tilfældigt, at store dele af Thy er hjemsted for Danmarks første nationalpark.

Vand til begge sider - det vilde Vesterhav mod vest og den blide Limfjord mod øst - danner en smuk og til tider dramatisk ramme om de naturmæssige herligheder i Thy, og året igennem giver hav og fjord mulighed for aktiviteter og begivenheder, der trækker mange turister til. Surferparadiset Cold Hawaii i Klitmøller er f.eks. en aktiv ferieattraktion helt i særklasse.

Den betagende natur suppleres af større og mindre byer, der hver især har mange tilbud til den turist, der besøger Thy. Fra det dynamiske Hanstholm i Danmarks nordvestligste hjørne til Hurup sydpå, samt mange andre byer med hver sin charme og sine muligheder for indkøb og oplevelser. Der foregår et hav af kulturelle aktiviteter over hele Thy, som du finder oplysningerne om her på thy360.dk.

Endelig er der Thisted, der har et væld af handelsmuligheder og en bred vifte af kulturelle tilbud i form af museer, udstillinger, musik m.v.

Se hvilke aktiviteter Thy kan byde på
Læs mere om kulturoplevelser

Thy Turistbureau
For turisten er nøglen til alle disse oplevelser Thy Turistbureau, der med hovedkontor i Thisted og afdelingskontorer flere steder i Thy står på spring for at hjælpe dig med at få de bedste oplevelser i Thy. Se mere på Visitthy.dk.
Del med dine venner!