Overlay

Aktivt landsbyliv

Landsbylivet trives i stor stil i Thy. Her er et utal af aktive landsbyer, hvor der er mulighed for at være kreativ, dyrke sport, lære noget nyt og udvikle sig. I en landsby i Thy er du selv med til at udvikle byen og kan sætte dit personlige præg på aktiviteterne. 

Samtidig har landsbyerne i Thy højt til himlen, natur og vand lige udenfor døren og fred og ro. Sammenhold og tryghed er kerneværdier i landsbyerne. Her kender du dine naboer, men også resten af byen og der står altid nogen klar til at hjælpe.

Ildsjæle, aktive borgere og Thisted Kommune har fået skabt nogle attraktive og smukke landsbyer i Thy. Gamle forladte huse er blevet revet ned, og i stedet er der blevet etableret grønne pletter, som kan benyttes til aktiviteter af både landsbyernes børn og voksne. Hver landsby har sine egne kvaliteter, og du kan læse mere om dem på deres egne hjemmesider herunder.

I Thy er landsbyerne gået sammen i Landsbygruppen Thy, der arbejder for landsbyernes ve og vel.

 

Her er et udpluk af landsbyernes hjemmesider:

Agger
Bedsted-Thy
Frøstrup
Hassing
Hundborg
Hørdum
Klitmøller
Nors
Nørre Vorupør
Ræhr
Sennels
Snedsted
Svankjær
Vestervig
Vilsund
Ydby

 

Del med dine venner!