Gratis minifestival om YouTube rammer Thy i weekenden

Overlay

03. oktober 2018

af Martin Arthur

Andre kulturaktiviteter

På fredag ankommer en perlerække af danske YouTube-navne sammen med et hold medieforskere og debattører. De skal deltage i YouTopia Festival, som er en gratis to-dages-kulturfestival, der bliver afholdt i Thisted d. 5.-6. oktoberi KulturRummet – fredag i Hurup og lørdag i Thisted.

YouTopia Festival blev skabt en gruppe frivillige på 13-27 år, der synes, at YouTube er et misforstået medie, som vi taler alt for unuanceret om. For YouTube kan skabe fællesskaber, nedbryde tabuer og give os nye perspektiver på verden. Projektet er non-profit og et eksperiment i samarbejde mellem KulturRummet og DemokraTour, der har fået penge fra Landdistriktspuljen.

 

Feministiske YouTube-stjerner og en enkelt Snapchat-konge
Det første arrangement er med Snapchat-kongen Lakserytteren aka. HelloRasmus, som fredag kl. 12-14 deltager i en DemokraTour-debat 'YouTube og online debat' på Thisted Gymnasium. Senere samme dag besøger Kristine Sloth - et af vores hovednavne – Hurup Musikskole kl. 16.30-18 sammen med youtuberen Johan til arrangementet 'Creators for Change', hvor de to diskuterer, hvordan man kan bruge sin stemme positivt på YouTube.

 

Kristine Sloth kan også opleves i URT-huset lørdag kl. 14 til 'Girl talk & GRWM – sammen kan vi alt', hvor vi skal opdage, hvordan make-up-videoer kan nedbryde sociale tabuer på ganske feministisk vis. Derudover kommer den famøse tvillingeduo Kender du Det, det nye stjerneskud Sebs Kanal - og lørdag holder Lakserytteren to kreative workshops mellem kl. 14 og 16 hos Billedskolen i Thy i Plantagehuset.

Læselyst og digital dannelse på YouTube – også for voksne!
De færreste tænker nok på litteratur og dannelse, når der bliver sagt YouTube, men det har vi skam også med på YouTopia Festival. Lørdag har vi omkring kl. 15 både et arrangement om 'BookTube' (YouTube for bogorme) og et 'Forstå YouTube!'-foredrag rettet mod lærere, forældre og andre, der gerne vil forstå YouTubes univers lidt bedre. Det hele er igen gratis.

Har YouTube en fremtid? Og kan youtubere forstå thybomål?
King of Cold Hawaii, Finn Jorsal, åbner lørdagsprogrammet i Thisted kl. 13 med quizzen 'Kender du Thypen', og hele festivalen sluttes af kl. 16.30 med den store debat 'Hvad er YouTubes fremtid' med hele seks youtubere og to eksperter, herunder Stine Liv Johansen, der skriver ph.d. om YouTube. Vi lover stor filosofi og en moderator, Jakob Lundbye, i pyjamas.
 

Hele YouTopia Festival er gratis at deltage i og for alle aldre. Fredag foregår i Hurup, lørdag i KulturRummet, Thisted.

 

Se mere om eventet her.

Tilbage til oversigten »

Del med dine venner!