Kom og syng med

Overlay

18. juni 2018

af Martin Arthur

Andre kulturaktiviteter

Når vi indvier KulturRummet den 30. juni, skal det jo gerne blive en rigtig festlig dag, der kommer ud af det. Der er lagt mange planer, og én af disse handler om – ja, netop: Kom og syng med!

Tidligere gymnasielektor i musik Nanna Kjær tilbyder derfor et korsangs-projekt for alle – hvad enten du er en rutineret korsanger, eller du måske bare kunne have lyst til at prøve at deltage i mere elementær korsang, så er du velkommen til at melde dig til.

Idéen er at øve sammen en enkelt aften (torsdag den 28. juni), samt formiddag og middagsstund om lørdagen – på selve dagen altså – støttet af en rytmegruppe opføres så de 3 numre, først synger vi på musikskolen, derpå som et indslag til selve den officielle indvielse, som skal løbe af stablen midt på eftermiddagen på friluftsscenen i Christiansgave.

En erfaren korleder
Den musikalske ledelse står Nanna Kjær for. Nanna Kjær er uden tvivl kendt af mange thyboer, som er glade for musik og sang – hun har undervist i over 25 år i musik på byens gymnasium og har tidligere også været lærer på musikskolen, ligesom hun har stor erfaring som korleder i forskellige sammenhænge.

”At synge mange sammen i flok er noget af det bedste, der findes”, siger Nanna Kjær. ”Det er festligt og livsbekræftende, og man løfter i flok – før man får set sig om, lyder det helt flot, og man er pludselig midt i et rigtig dejligt fællesskab. At lave et stort fælles thybo-kor til KulturRummets indvielse synes jeg er en oplagt god idé – nu skal vi bare have rigtig mange til at melde sig til korsangs-projektet. Jeg håber på, at rigtig mange sangglade thyboer vil melde sig under fanerne – jo flere, jo bedre til sådan en festlig lejlighed!”

De 3 sange/numre, som skal læres, er nogle, de allerfleste kender – titlerne er:

Tekster, melodinoder og becifringer til sangene kan du hente ved at trykke på linksene herover, så du som deltager kan forberede dig lidt, inden du møder frem til prøve torsdag aften. Så er du nemlig klar til at få lært korsatserne – og det kan lade sig gøre, hvad enten du nu er en ørn til nodelæsning, eller det der med noder er et ukendt land.

”Jeg skal nok gøre, hvad jeg kan for at hjælpe alle på plads i det musikalske billede,” siger Nanna, ”og det vil helt sikkert lykkes langt hen ad vejen – satserne er ikke så voldsomt svære, men de klinger fint alligevel. Jeg håber virkelig, at rigtig mange vil melde sig til dette, så vi kan få sunget byens nye kulturinstitutioner i gang på festligste vis.”

Tilmeld dig nu
Tilmelding til Nanna Kjær på mail [email protected] – du bedes opgive navn, og evt. hvilken stemmetype du har, samt hvilket kor du evt. synger i. Hvis I er en flok fra dit kor, der har lyst til at være med, er I meget velkomne til at melde jer til. 

Sidste frist er tirsdag den 26. juni kl. 23.55.

Tilbage til oversigten »

Del med dine venner!