Ny butiksmedarbejder i Thisted VVS- & Blikkenslagerforretning

Overlay

02. februar 2018

af Martin Arthur

Erhverv

Thisted VVS- & Blikkenslagerforretning, der ligger på Karetmagervej 1 i Thisted, opprioriterer nu butiksdelen og har ansat 29-årige Gitte Visby som ny salgs- og markedsføringsmedarbejder.

Gitte kommer fra en lignende stilling i Matas og har årelang erfaring fra butiksbranchen, hvor hun også er uddannet.

Hun er sammen med ejer Lars Handest i gang med at opbygge Thys største showroom for bad, sanitet og energi, som er en af hovedopgaverne i ansættelsen.

”Vi ombygger butikken og fylder endnu mere lækker inspiration ind sammen med mange af de topmoderne mærker indenfor VVS,” fortæller Lars Handest.

Målet er, at butikken på Karetmagervej bliver et inspirationsområde for thyboer, som skal bygge om eller bygge nyt.

”Her vil man altid kunne finde inspiration og lige præcis det, som man drømmer om i sit nye badeværelse,” fortæller Gitte Visby, der er i fuld gang med at flytte rundt, bestille hjem og indrette lækre bademiljøer.

I forbindelse med nyansættelsen er åbningstiderne udvidet, så der er åbent i butikken fra mandag til fredag fra 11-17 og lørdag fra 10-12.

Thisted VVS- & Blikkenslagerforretning planlægger også en række events i den kommende tid. Først et stort ombygnings- og åbningsarrangement, når showroomet står klar og derefter en række aktuelle inspirationsaftner for kunderne.

Tilbage til oversigten »

Del med dine venner!