FØLG DIN NATUR

Den du er, kan hurtig blive tilsidesat i forsøget på at tilpasse sig en forestilling om, hvor man bør bo og arbejde. Sådan behøver det ikke at være. Du skal følge din mavefornemmelse, dit hjerte – din natur. Følg din natur – gør dét, din indre stemme fortæller dig.


Vi begyndte med at være fem. Nu er vi 25. Jeg troede aldrig, det ville blive så stort.

Når lokummet brænder, finder du ud af, hvem dine rigtige venner er. Nogle af de mennesker, jeg holder allermest af bor her – alle dem jeg stoler på.

Der er enorm stor opbakning blandt kollegerne, og vi hjælper hinanden og lærer hele tiden af hinanden.

Vi er blevet gode til at komme i dialog med politikerne, og en gang imellem er vi med til at påvirke beslutningerne helt ovre på Christiansborg.

Beslutninger om, hvordan vores arbejdsdag og hverdag skal være. Bagefter kan man have det sådan helt, “Hold da kæft, det har jeg været med til at påvirke. Det kán lykkes.

Vi flyttede tilbage for at komme tættere på vores netværk og på familien. Jeg ville gerne undervise og have med børn og unge mennesker at gøre.

Det er fantastisk at have et arbejde, hvor man bruger sig selv fuldt, giver en masse og samtidig får så meget tilbage. Der sidder en hel flok unge mennesker og venter på mig, og jeg betyder noget for dem, og jeg er jo med til at påvirke deres hverdag - hele deres liv.

Folk er meget hjælpsomme, og der er altid nogen der er klar til at give en hånd eller hjælpe med at fikse et eller andet. Vi er sammen om at bo her.

Vi har altid naturen lige uden for døren. Og jeg kan både have tre børn, et fuldtidsarbejde og samtidig dyrke min sport på eliteplan. Det er ikke mange steder, dét kan lade sig gøre.

Vores natur er, at vi ser det som en pligt og en rettighed, at vi selv driver egnen og skaber udvikling. Når vi driver og skaber egnens udvikling, er vi optaget af fællesskaber. Fordi vi ser hinanden i mange sammenhænge, møder vi hinanden med pålidelighed, og det gør vores relationer langtidsholdbare.

Vi følger vore egne fornemmelser, og har plads til at finde hver vores originale vej. Kræfterne, originaliteten og mulighederne i den natur og de miljøer, der møder os, påvirker os.

Jeg kan huske fornemmelsen af at komme ud til Vesterhavet på en varm sommerdag. Vi legede ved bunkerne og i sandet, og jeg husker stadig den kølige luft og fornemmelsen af at dyppe fødderne i vandet.

Det er dejligt at arbejde i naturen. Jeg kan selv bestemme tempoet, og man er herre over sin egen tid, og hvordan man prioriterer sin familie og fritid.

Der er godt med plads, og fordi vi har tid til os selv, er vi måske lidt mere fokuserede på at finde

vores egen vej, frem for at følge strømmen. Roen gør det nemt at slappe af, og når jeg har fri, kommer jeg med det samme ned i tempo. Der er tid til børnene, og jeg nyder, at de har masser af luft og natur omkring sig.

Nogle gange får de lov at køre med på en maskine til høsten. Jeg var også med min far på arbejde, da jeg selv var barn, og på dén måde har jeg fået lov til at være med hele vejen rundt. Det vil jeg gerne give videre til mine egne børn.

Det hele startede i Ræhr i 1967, og jeg har været med, helt fra jeg var barn. Det er et familieforetagende, hvor både fætre og kusiner har været igennem firmaet, og med tiden trådte jeg til som direktør.

Sammen med Mogens står vi i dag for ledelsen af 28 medarbejdere og den daglige drift af Hanstholm Skibssmedie og flydedokken.

Mit arbejde er flettet sammen med min livsstil, og vi er klar til at hjælpe folk på havet døgnets 24 timer.

Har de brug for min hjælp, så er jeg der med det samme. Når lokummet brænder, så er vi der for hinanden. Vi bakker hinanden op, og det er dét, der kendetegner folk her.

Hvis jeg vil se noget initiativ fra folk, så skal de føle, at jeg stoler på dem, og det gælder kunder såvel som medarbejdere.

Jeg kan huske, da vi tog beslutningen om at flytte herop. Det var sådan en beslutning, hvor man siger “lad os bare gøre det. Så må vi se, hvad der sker.” Så gjorde vi det, og flyttede herop tre uger efter.

Jeg valgte at blive selvstændig med Thy som base, og det fungerer fint. Som designer kommunikerer jeg med hele verden, og verden er jo blevet så lille, at jeg sagtens snakke med folk i Asien eller Sydeuropa. Og der er plads her. Der er plads til at udfolde sig og prøve nogle ting af. Der er havet og lyden af bølger.

Det giver en ro indeni, som gør, at jeg, selv på en til tider travl hverdag, også kan komme helt ned i gear. Ofte er jeg ude på kundebesøg rundt om i landet. Så sker det, at jeg først kommer tilbage hen under aften i tusmørket - træt efter en lang dag.

Men når jeg runder det sidste sving og ser ud over Hanstholm Reservatet, kan jeg pludselig se, at solen endnu ikke er gået ned endnu. Det er, som om dagen lige bliver lidt længere. Og så får jeg den her følelse af, at nu er jeg hjemme igen. Nu er jeg landet.

Da vi begyndte at tale om at flytte tilbage, kom alle spørgsmålene. Kan vi få opfyldt vores drømme? Kan vi finde arbejde? Og hvad med vores børn? Min kone og jeg lavede sådan en liste med plusser og minusser. For og imod. Jeg tænkte tilbage på min barndom og på, hvordan det var at vokse op her.

Der var en fornemmelse af at være sikker. Af at være tryg. At der er plads til at være sig selv. Så mens minus­siden på vores liste stadig var halvtom, blev plus­siden hurtigt fyldt op. Jeg kan stadig spille håndbold på højt plan. Jeg kan undervise.

I virkeligheden er det jo kun én selv, der står i vejen for alle sine drømme. Hvad end du søger, så er det dér.

Jeg forlod Thy for at opleve verden. Nu er vi hjemme igen, og ringen er sluttet. Jeg har fået så meget med på vejen. Nu er det tid til selv at give noget af alt det tilbage. Min datter spurgte mig engang “Far, vi skal aldrig flytte herfra, vel?”, og hvis hun spørger sådan, så har vi gjort det rigtige.