Optakt til Ordkraft 2019 med forfatteren Kim Leine

overlaykimleineordkraft2019prfoto.jpg

Vi varmer op til Ordkraft med et inspirerende arrangement, der besøger alle regionens biblioteker i begyndelsen af 2019. På Thisted Bibliotek foregår det onsdag d. 23.januar kl. 17-18.30 i Søndergaard salen. Der er et begrænset antal pladser, så hent en gratis billet på biblioteket fra 2.januar.


Kom og få en introduktion til Ordkraft 2019 og mød Kim Leine, der fortæller om sit forfatterskab med fokus på det nordiske og på kærlighed, der er årets tema på Ordkraft 2019.

Kim Leine er født i Norge, men flyttede som teenager til Danmark, hvor han uddannede sig til sygeplejerske. Efter sin uddannelse i Danmark flyttede Kim til Grønland, hvor han boede i 15 år, men vendte i 2004 tilbage til Danmark, og debuterede i 2007 som forfatter med bogen ”Kalak”. Kim Leine modtog både De Gyldne Laurbær og Nordisk Råds Litteraturpris for ”Profeterne i Evighedsfjorden”. Nyeste skud på stammen er romanen ”Rød mand/sort mand” fra 2018, der er en stor fortælling om koloniseringen af Grønland.


Tidspunkt

  • 23. januar 2019
    17:00 - 18:30

Sted

Thisted Bibliotek, Tingstrupvej 19, 7700 Thisted

99172800

Filer

Ingen filer

Arrangementet er oprettet af Lis Friis Bøegh, [email protected]