Line Gade inviterer til atmosfærisk releasekoncert

overlaylineimaelk3000x3000.jpg

Oplev de nyeste toner fra sangskriver Line Gade, når hun fejrer udgivelsen af sin første ep "Somehow I Surrendered" med åben releasekoncert i Plantagehuset. Det unge talent akkompagneres af både band og strygerkvartetten Who Killed Bambi.

Line Gade har længe været et stortalent i Thy, og snart kan hun også kalde sig officielt udgivet kunstner. Debuten Somehow I Surrendered sendes på gaden d. 16. september efter et helt års hårdt arbejde og kreativ fordybelse, hvor Line både har stået for at skrive sange, arrangere strygere, designe originalt cover og indspille. Som producer og musikalsk klippe har Line haft selveste Thomas Alstrup fra Thy-bandet Jonah Blacksmith.

Somehow I Surrendered består af fem numre, der gennem stærke tekster og et dragende lydlandskab leger med temaer som tab, afmagt, sårbarhed og håb. Line beskriver selv sin ep som en slags musikalsk skildring af, hvad der sker, når man som menneske endelig overgiver sig til noget eller nogen - og hvad der sker, hvis man mister det.

Du kan glæde dig til en både helstøbt og helhjertet musikoplevelse, når Line sammen med sit band fylder Plantagehuset med intense toner og rammende lyrik. Med sig har Line naturligvis også sine stjernestrygere fra kvartetten Who Killed Bambi, der udover at stryge stemninger frem på Lines debut har spillet med bl.a. Oh Land og Steffen Brandt.

- Relasekoncerten er åben for alle og begynder kl. 14.00 -
Inden koncerten er der reception kl. 13. Hvis du vil med til reception, skal du blot købe billet på: https://www.booomerang.dk/projects/somehow-i-surrendered, hvor du også kan købe selve ep'en og meget mere.

Tidspunkt

  • 16. september 2017
    13:00
  • 16. september 2017
    14:00

Sted

Plantagehuset, Plantagevej 18, 7700 Thisted

99173833

Filer

Ingen filer

Arrangementet er oprettet af Emilie Giese, [email protected]