Julemarked i Sydthy

overlayjul.jpg

I Villerslev og Skyum sogne bliver der søndag d. 18. november mulighed for at starte på juleindkøbene, når Fjerhuset, Skyum Forsamlingshus og Thy til kunsten-Galleri Friis slår dørene op til det årlige, traditionsrige julemarked.

Fjerhuset, Skyumvej 102 er klar med det helt store udvalg af juleudsmykninger til inde- og udebrug i de små hjem, og de venlige ekspedienter står klar med hjælp til at træffe det helt rigtige valg blandt de endeløse rækker af smukke juledekorationer og flotte kranse til familiens gravsteder.
Årets første sending af juletræer er naturligvis også kommet hjem, og i den store julebutik hos Fjerhuset står et væld af nisser og engle på rad og række klar til at pynte op i ethvert hjem, og man finder mange flotte gaveartikler, stearinlys, lysestager og smukke pynteting, der spreder julehygge.
Fjerhuset holder åben hver dag fra kl. 8-18 – også på denne søndag!

Lad julehyggen trænge sig på med indkøb af julelækkerier, mandelgaver, glaskunst, juledekorationer, malerier, julekager, julegaveideer og meget andet som du kan finde på de mange stande i Skyum Forsamlinghus, Knakkergårdsvej 28.
Der er mulighed for at slå sig ned for en stund ved de hyggelige julepyntede borde og gøre en handel med foreningens bestyrelse, som sælger gløgg og æbleskiver samt naturligvis kaffe med lækkert hjemmebagværk. Bestyrelsen sælger også denne dag lodder i Skyum Forsamlingshus store juletombola, som lokker med mange fine gevinster.
Skyum forsamlingshus er åben fra kl. 12 – 16.

For mange thyboer markeres starten på juletravlheden med et besøg på de to lokaliteter i Skyum og på Gudnæsvej 3 i Villerslev, hvor Sanne og Jytte byder velkommen i butikken Thy til kunsten-Galleri Friis og bringer kunderne i den helt rigtige julestemning med gratis gløgg og julesmåkager. mens de skønne og finurlige Maileg-nisser kigger sig rundt i lokalet efter de fine svenske keramik-nisser fra Näsgränsgården. Alle står de bare står og venter på at blive pakket ind og finde sig et nyt hjem.
Nisserne står og blander sig med flotte smykker til hende og med unikke julegaveideer i form af smukke kreationer af fire forskellige keramikere, flotte granitskulpturer, bronzefigurer og farverige kvinder malet på lærreder. Så hvis julegaven i år skal være kunst, finder du noget for enhver smag og pengepung i galleriet, hvor du også finder en større tøjafdeling med kjoler, bluser, bukser og et stort udvalg af skønne tørklæder.
Er du på jagt efter småting til gaveregn og kalendergaver, finder du også mange store og små ting til små penge i galleriet, der er åben fra kl. 11 - 16

Tidspunkt

  • 18. november 2018
    08:00 - 18:00

Sted

Thy til kunsten-Galleri Friis, Gudnæsvej 3, Villerslev, 7755 Bedsted

25521889

Filer

Ingen filer

Arrangementet er oprettet af Sanne Friis, [email protected]