Hvalernes skjulte liv

overlay
  • hvalliv.jpg
  • graahval.jpg
  • pukkelhval.jpg

Glæd dig til et livestreamet foredrag på Hanstholm Bibliotek: tag med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande og prøv at forstå hvordan en kaskelothval holder vejret i to timer. Og hør hvordan hvalerne, hvis forfædre var landdyr tæt beslægtet med nutidens grise, har tilpasset sig livet i vand.

Hvalernes forfædre var landdyr tæt beslægtet med nutidens grise og kameler. For mere end 30 mio. år siden forlod disse pattedyr landjorden til fordel for et liv i vand. De nulevende hvalarter har i ekstrem grad tilpasset sig til et liv i en lang række forskellige vandmiljøer – fra dybe oceaner til lave floder.

I mange år har forskere kun fået indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved overfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til, hvordan de lever. Men ny teknologi har i de sidste ti år givet forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes fysiologi og adfærd langt til havs og mens hvalerne er neddykket.

I foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og vi prøver at forstå hvordan en kaskelothval holder vejret i to timer, hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel og hvordan en blåhval tager 70 tons vand ind i munden uden at rykke kæberne af led. Og så dvæler vi ved hvordan hvalerne har tilpasset sig livet i vand – en verden der er vidt forskellig fra den deres forfædre på land vandrede rundt i.

Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet, i samarbejde med Offentlige Foredrag i Naturvidenskab og det er gratis at deltage og der kræves ingen tilmelding.

Kom gerne i god tid, da foredraget starter præcis kl. 19.00.
Der serveres kaffe og the.

Tidspunkt

  • 12. marts 2019
    19:00 - 21:00

Sted

Hanstholm Bibliotek, Bytorvet 2, 7730 Hanstholm

99172848

Filer

Ingen filer

Arrangementet er oprettet af Dorthe Marlene Jørgensen, [email protected]