Chris Minh Doky Trio

overlaychrisminhdoky2018.jpg

Nyt album ’Transparency’ – Akustisk Verdensklasse Trio – Danmarksturné 2018


Med sin verdenskendte tone har den danske bassist igennem en lang karriere bevæget sig ubesværet på tværs af genrer, men altid med et fundament i jazzånden. Chris Minh Dokys tone og lyd er affødt af den danske arv og sine mange år i New York, hvor han som teenager blev opdaget og sidenhen håndplukket af de største musiklegender. Som solist er Chris Minh Doky i dag internationalt anerkendt som en af verdens førende og innovative bassister og har opnået Grammy nomineringer, Det Danske Ridderkors, platinplader mv.

Sidste turné var i 2015 og efterspørgslen på den kendte dansker gør, at det desværre hører sig sjældenhederne til, at Chris Minh Doky optræder i Danmark. Kalenderen er tæt pakket, hvorfor vi ikke kan forvente at opleve virtuosen igen før ind i det nye årti.

På denne turne vil Chris Minh Doky være aktuel med sit nye akustiske album Transparency der følger op på det store kritikerroste album; New Nordic Jazz. Repertoiret vil både være fra det nye album, men også byde på dugfriske versioner af de mest populære kompositioner fra bagkataloget.

En koncert med Chris Minh Doky er ikke blot en aften af allerhøjeste internationale klasse - det er en oplevelse af ægte nærvær, spilleglæde og intenst sammenspil.

Chris Minh Doky – akustisk bas / Peter Rosendal – piano / Jonas Johansen – trommer.

Pressen skriver:
”den fineste melodibærer ”(Berlingske), ”decideret gribende og smukke numre” (Gaffa), ”en ren
jazz lykke-pille” (BT), "...a commanding presence...” (The New York Times), "..world-class
bassist..." (The Guardian), "A virtuoso" (Le Monde)

Tidspunkt

  • 13. april 2018
    20:00 - 23:00

Sted

Plantagehuset, Plantagevej 18, 7700 Thisted

99173833

Filer

Ingen filer

Arrangementet er oprettet af Spillestedet Thy, [email protected]