Børnekulturnatten 2018

overlay_dsc3223.jpg

Årets tema er ’Uglen’, som vandt blandt en række forslag, der var udarbejdet på en workshop af elever fra Hurup Skole i samarbejde med Billedskolen i Thy.

Traditionen tro er der masser af børneaktiviteter over hele byen. Tag hinanden i hænderne og kom med på en forunderlig rejse.

Kl. 16.00: Tyvstart på UCN.

Kl. 18.00: Åbningsevent med musik på Store Torv. Tag gerne madpakke med.

KL. 18.30-21.00: Masser af aktiviteter over hele byen. Se mere nedenfor.

KL. 21.15: Fakkeltog fra biblioteket til Store Torv anført af FDF-orkesteret.

UCN
Vingeslag og uglegylp. Der kommer luft under vingerne, når de kloge ugler spreder deres uglegylp og klogskab. I må meget gerne tage madpakke med, som I kan spise hos os. Bemærk forskudt åbningstid: kl. 16.00-20.00.
Lerpyttervej 43

Thisted Børnefilmklub og Kino 1-2-3
Uhh uhh, uhh uhh – se film i fællesskab i ly af mørket. Gratis popcorn. Sidste omgang kortfilm starter kl. 20.30.
Kino 1-2-3, Håndværkertorv 9-11

KFUM & KFUK
Tjek den mørke kælder for natugler! Lav en ugle på 1. sal og nyd en vaffel, kaffe og saftevand i stueetagen.
Rosenkrantzgade 6

Thisted Kirke
Kig indenfor og oplev ugle-evangeliet – måske er der en kirkeugle i tårnet? Udenfor kan du smage uglegylp i kiks!
Vestergade 3

Thy Teater
Uhh uhh, uhh uhh – dramaskolen og forfatterskolen spiller ugleteater.
Frederiksgade 5

FDF
Kom til en sjov og anderledes aften i Uglens Land. Vi tænder bålet og laver skøre og sjove aktiviteter hele aftenen.
Møllevej 24A

ThyRF – Thy-Mors Rollespilsforening
Den hemmelige troldmandsorden ’De grå ugler’ har slået sig ned i Christiansgave, hvor de afholder en vaskeægte troldmandsturnering.
Christiansgave

Museum Thy
Kom ind på museet og se, om du kan finde den lydløse, kloge og lidt mystiske ugle.
Jernbanegade 4

Thisted Teaterkreds
Levende lys på kirkegården og fakkeltog.
Vestergade 3 // Thisted by

Billedskolen i Thy
Ugler viser vejen. Lav din egen ugle og placer den et sted på den store installation. Vi bruger stof og sten, pap og træ, tegner, klipper og limer.
Plantagehuset, Plantagevej 18, 2. sal

Biblioteket i Thy
Hvad i hulen det uglen: er du den nye troldmandselev?
Thisted Bibliotek, Tingstrupvej 19

DDS-Spejderne
Vi har lavet en masse papirklip med ugler og andre fugle, og nu skal de findes. Præmien er adgang til bålet med snobrød og andet godt.
Christiansgave

Musikskolen i Thy
Oplev Sneugleungen Ullas magiske univers med sjov, leg, musik og poesi.
Thisted Musikskole, Tingstrupvej 17

Det Ny Kastet
Kom forbi til vores ugletime og oplev en spændende familieudstilling af en mor med sine to døtre.
Det Gamle Rådhus, Store Torv 6

Ungdomsskolen
Åbent hus i ungdomsskolen.
Skolegade 8B

Uge 37-aktiviteter
Pædagogstuderende og kunstnere bygger bro til temaugen med pixi-udgaver af de forskellige kunst-forløb, der i løbet af ugen har været udfoldet i børnehaver og skoler.
Thisted Musikskole, Tingstrupvej 17

Vær med på Instagram her: http://bit.ly/2u4evY7

Se projektfilmen fra sidste år her: https://youtu.be/B7NSQ8T_6Vw

Tidspunkt

  • 14. september 2018
    16:00

Sted

Thisted by, bymidten og Lerpyttervej, 7700 Thisted

Arrangementet er oprettet af Martin Arthur Andersen, [email protected]