Andersen/Bodilsen/Mezquida - Plantagehuset

overlay_u0a2692_photo_jacob_crawfurd.jpg

I 2003 udgav Jesper Bodilsen sit storsælgende trio album Mi Ritorni in mente med Stefano Bollani og Morten Lund og nu 14 år senere har han fundet sammen med endnu en superpianist hvor der også dyrkes sammenspil på næsten telepatisk niveau. Marco Mezquida er Spaniens mest lovende jazzmusiker lige nu med et helt utroligt virtuos håndelag og musikalitet.

Nu har Jesper Bodilsen endnu engang samlet en trio med international format. Med sig har han den catalanske Marco Mezquida der er Spaniens nye stjernepianist og som henrykker alle med sit utrolige touch og musikalske overskud og på trommer fuldendes trioen af danske Martin Andersen der gennem en årrække har befundet sig blandt Danmarks bedste trommerslagere og som desuden stammer fra samme hjemby som Bodilsen hvor de spillede sammen inden deres karriere tog fart.

Trioen havde premiere under Copenhagen Jazz Festival i 2017 og derefter gik de direkte i studiet og indspillede deres første album - et album der vil blive udgivet sidst i 2017 og som de vil turnere med i 2018. Musikken er original med enkelte andre indslag der er valgt med omhu og som viser trioens fine sammenspil og sans for melodiske stemninger.

Jesper Bodilsen - bas
Marco Mezquida - piano
Martin Andersen - trommer

Tidspunkt

  • 05. maj 2018
    20:00 - 23:00

Sted

Plantagehuset, Plantagevej 18, 7700 Thisted

99173833

Filer

Ingen filer

Arrangementet er oprettet af Spillestedet Thy, [email protected]