Kultur for alle – til alle

Camerata_1.jpg

Thy overrasker når man dykker ned i det vidt favnende kulturliv. Lokalt engagement og vilje har skabt en bred vifte af kulturtilbud for alle og til alle, og mange af de aktiviteter, der er startet på ’græsrodsniveau’, er i dag løftet op til kulturelle aktiviteter i særklasse.

Det gælder blandt andet den meget anerkendte kammermusikfestival Thy Master Class og ligeledes det store musikprogram i koncertsalen på Kirsten Kjærs Museum. Et museum, som i sig selv er noget ganske enestående. Læs mere om den klassiske musik i Thy.

Thy har også udviklet kirkekoncerter til et tilbud af høj kvalitet. Koncerter med Thisted kirkes Drenge- og Mandskor er kendt af et meget stort publikum uden for Thy.

Jazz i Thy, Thisted Rytmiske Musikforening, Ungdomsrådet i Thy (URT), Kunstforeningen ’Det nye Kastet’,Thisted Teaterforening og Filmklubben Thy er andre af de aktiviteter, der udspringer af lokale ildsjæles arbejde og i dag samler et stort publikum. Egnsteatret Thy Teater har eget ensemble og arrangerer foruden tre årlige forestillinger også en årlig teaterfestival med internationalt islæt. Teatret har hjemsted i Thisted Musikteater, som er områdets mest aktive kulturhus.

Rytmisk musik i Thy har på det seneste tiltrukket sig betydelig opmærksomhed. Læs mere om den rytmiske musik.

Mere info

Kulturelt Samråd er paraplyorganisation for det meget brede kulturudbud i Thisted Kommune. 

Kulturtilbuddet hviler hovedsagelig på et folkeligt engagement, som koordineres via Kulturelt Samråd og som er med til at løfte Thisted Kommune højt når det gælder kulturen.

Læs mere om kultur og Kulturelt Samråd her.

Ung scene

Gennem et tæt samarbejde bringer Ungdomsrådet (URT) og den årlige musikfesival Alive Festival store danske navne hver eneste måned. Navne som WhoMadeWho, Turboweekend, Figurines, I Got You On Tape, Fallulah og mange andre.

Læs mere om den rytmiske musik.

Hvad?

Thy360 er en portal, der giver et let overblik over hvad der sker netop nu i Thy.

Hvordan

Du kan let oprette en ny bruger og derefter få mulighed for at oprette arrangementer.

Udviklet og designet af 7nord