Flyt til Thy

vand.jpg

Thy er et godt sted at bo og arbejde. Og mange lokale kræfter arbejder for, at det skal blive endnu mere attraktivt at bosætte sig i Thisted Kommune.

Som tilflytter til Thy kan du vælge mellem bylivet og et liv i et af kommunens mange aktive landsbysamfund. Uanset om du vælger by eller land, har du altid naturen lige ved hånden.

Landsbygruppen Thy er et samlende organ for den udvikling, som sker uden for byområderne i Thisted Kommune. Gruppen samler trådene og påvirker udviklingen, så den sker i pagt med gruppens formål: At forbedre vilkårene for bosætning i Thisted Kommune.

Gruppen arbejder målrettet mod netværksdannelse. Alle interessegrupper skal i fællesskab søge at udnytte områdets ressourcer optimalt, så erhverv, politik, kultur og natur knyttes sammen, og området fremstår som en helhed og et attraktivt sted at arbejde, bo og besøge.

Landsbygruppen Thy er også involveret i det store projekt ’Mulighedernes Land’, som med støtte fra Realdania skal se på muligheder for udvikling af landdistrikter.

Thisted Kommune har altid attraktive byggegrunde til salg i byer og på landet, og både uddannelsesmæssigt og på institutionsområdet er der mange tilbud at vælge imellem. Samtidig er det blomstrende foreningsliv i Thy et overflødighedshorn af tilbud om en aktiv fritid.

Hvad?

Thy360 er en portal, der giver et let overblik over hvad der sker netop nu i Thy.

Hvordan

Du kan let oprette en ny bruger og derefter få mulighed for at oprette arrangementer.

Udviklet og designet af 7nord