Hanstholm Havn - egnens lokomotiv

Hanstholm – på Jyllands skulder i i Danmarks nordvestligste hjørne – er et dynamisk centrum og et udviklingsmæssigt lokomotiv for hele egnen.

Hanstholm er som by blevet udviklet i kraft af Hanstholm Havn, der blev indviet i 1967. I dag er havnens Danmarks største konsumfiske-havn, og fiskeriet er en motor, som trækker udvikling og nye jobs med sig. Således arbejder i dag mere end 2.000 mennesker i virksomheder på og omkring havnen.

Hanstholm Havn arbejder på en meget ambitiøs udviklingsplan, som skal fastholde havnens betydning som fiskerihavn men samtidig styrke havnens muligheder som erhvervshavn – herunder som hjemsted for færgesejlads og fragtruter. Planen rummer investeringer for cirka 1 mia. kr.

Hanstholm er samtidig hjemsted for DanWEC – Danish Wave Energy Center – som skal udvikles til et af de førende test- og videncentre for bølgeenergi i Europa. Allerede nu er Hanstholm hjemsted for de første testanlæg inden for bølgeenergi, og flere testanlæg skal prøve kræfter med bølgerne ud for Hanstholm i de kommende år.

Hanstholm Havneforum

Trådene i havnens udadvendte arbejde samles af Hanstholm Havneforum – en medlemsorganisation, der har samlet virksomhederne på Hanstholm Havn i et fælles samarbejde om udvikling og markedsføring. Læs mere om Hanstholm Havn og Hanstholm Havneforum her.

Hvad?

Thy360 er en portal, der giver et let overblik over hvad der sker netop nu i Thy.

Hvordan

Du kan let oprette en ny bruger og derefter få mulighed for at oprette arrangementer.

Udviklet og designet af 7nord